Allergivenlig

Warning: Use of undefined constant user_level - assumed 'user_level' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/4/a/havanais-bears.dk/httpd.www/wp-content/plugins/ultimate-google-analytics/ultimate_ga.php on line 524
Racen Bichon Havanais er såkaldt allergivenlig, dvs. at mange som har allergi overfor hunde, kan tåle den. Men jeg siger udtrykkelig mange, fordi desværre ikke alle kan.
Nedenstående tekst er lånt fra http://vimedhund.jubii.dk
Bent Weeke er speciallæge dr. med. og har arbejdet med allergipatienter i 25 år – først som overlæge på Rigshospitalets allergiafdeling og siden 1988 i allergiklinikken TAK, hvor han vaccinerer mod allergi. Han kan ikke synge med i det kor af fagfolk, som fraråder enhver form for eksperimenter med allergikere og hunde.
“Der er stor forskel på, hvordan læger og andre eksperter giver råd om hunde og allergi. ‘Skyd den hund med det samme’ er ofte en grundindstilling frem for ‘Giv det en chance – og så ser vi, hvordan det går’. Det er det sidste, der er mit princip. For alting er ikke sort og hvidt, og det er så ærgerligt, når folk skal skaffe sig af med deres hund. Min grundholdning er, at vi skal sørge for, at alle kan tåle hunde, fordi det øger livskvaliteten at være sammen med dem.
Det handler om at vurdere, hvor meget man selv gør for at afhjælpe allergien, hvor meget kan vi kan hjælpe, og hvor stor risikoen er. Og der er mange, der sagtens kan tåle at anskaffe sig hund, selv om der er en vis risiko,” mener Bent Weeke.
“Der findes ikke én bestemt, allergivenlig hund. Alle hunde har de stoffer i sig, som fremprovokerer allergi, men der er nogle hunde, man ikke kan tåle, og andre hunde, man godt kan være sammen med. Jeg giver altid det råd, at man skal gå hen og nusse hundens hår og skæl og få lidt på fingrene og så gnide det op på sit øverste øjenlåg. Får du et rødt øje, er du allergisk over for den hund. Får du det ikke, så er du ikke allergisk. Det er i princippet bedre end at købe de der hunde uden pels. De er meget mere indendørs og står og fryser og ryster, og så kommer der flere skæl.”
Læs resten af artiklen i Vi med Hund nr. 4 (udkom 24. maj 2006).