Kennel Havanais Bears

Kennel Havanais Bears ligger i et hyggeligt parcelhuskvarter med en stor god have til hundene. Huset er indrettet med et stort køkken-alle-rum som hvalpene frit kan rende rundt i, imens de voksne hunde kan komme rundt i hele huset. Udenfor er dele af haven indhegnet, så hvalpene ikke begiver sig ud på eventyr i buskene, imens de voksne hunde kan hoppe igennem en låge i indhegningen ud til resten af haven (se billeder under galleri). For at sørge for at vidergive gode gener, går min datter på 21 og jeg på udstilling med vores hunde. Udstillingsresultater kan ses under “Vores hunde”.

Det hele startede med at mit barnebarn blev allergisk over hunde, så vi måtte af med vores kære Mikkel. 4 år senere fandt ud af at der fandtes en allergivenlig race, kaldet Coton de Tulear (bomuldshunden), så vi besluttede os for at få hund igen, men inden vi anskaffede en Coton, fandt vi ud af at der også fandtes en race kaldet Bichon Havanais (havaneser, silkehund), som lignede bomuldshunden utrolig meget men som kunne have flere forskellige farver. Derfor faldt valget på havaneseren. Vi (min datter og jeg) skulle i første omgang kun have haft én hund, men syntes det var synd at den skulle være alene hjemme, så vi besluttede os for at anskaffe os to. Så kunne det jo være sjovt at få et kuld eller to, men så var vi nødt til at gå på udstilling, så det gjorde vi. Vi fik efterfølgende to skønne kuld på Vicki. Jeg faldt tilfældigvis over en smuk lille dreng, hvis bror fra et tidligere kuld havde fået adskillige flotte præmier og certifikater, så ham måtte jeg have. Efter flere forsøg på parring med Emma og tre hanhunde, opgav jeg næsten håbet om, at hun kunne få hvalpe og en kennel med kun en enkel tæve virkede ikke som en rigtig kennel, så vi fandt lille Tessa så vi nu stod med fire hunde. Det viste sig så at Teddy lige var manden til opgaven og Emma kunne altså sagtens blive drægtig, så vi fik mirakelkuldet, kuld c. Sådan startede historien om Kennel Havanais Bears.